Begivenhedsoplysninger
Lad os forme fremtidens inkluderende læring – sammen.
Den 26. november samler vi undervisere, ledere og fagfolk til Læring for Alle 2025 – en digital konference dedikeret til læring med plads til forskellighed.
Årets tema, "Fra udfordring til mulighed", sætter fokus på, hvordan vi kan skabe læringsmiljøer, hvor alle elever får mulighed for at deltage, trives og udvikle sig – uanset forudsætninger.
Programmet er sammensat ud fra det, I efterspørger: inspiration, konkrete værktøjer og nye perspektiver, der kan mærkes i hverdagen. I år dykker vi blandt andet ned i:
-
Neurodiversitet i skolen – hvordan vi forstår og støtter forskellige måder at lære og være elev på
-
Positiv psykologi – hvordan små greb kan styrke motivation, mestring og trivsel
-
Ordblindhed i praksis – tilgange, der gør det lettere for alle elever at vise deres faglige niveau
-
Forskning, erfaringer og cases fra skoler, der lykkes med inkluderende undervisning
Med oplæg, refleksioner og praksiseksempler giver konferencen dig både indsigt og redskaber, du kan tage direkte med tilbage i undervisningen.
Læring for Alle 2025 er for dig, der ønsker at skabe læringsmiljøer, hvor forskellighed ikke er en udfordring – men en styrke.
Oplægsholdere
Manu Sareen
Vært ADHD podcast og partner PhillipsenSareen - Videncenter for Neurodiversitet
Benjamin Blume
Pædagogisk konsulent, Everway & tidligere faglig leder, DrengeAkademiet
Benjamin Blume bringer en unik dobbeltrolle med sig. Til daglig er han Senior Customer Success Executive hos Everway, hvor han med sin baggrund som lærer bygger bro mellem pædagogik og teknologi.
Det, der gør Benjamins perspektiv særligt, er hans dybe førstehåndserfaring fra DrengeAkademiet. Før sin tid hos Everway fungerede han som faglig leder på DrengeAkademiet og var dybt involveret i den pædagogik, vi skal høre om. Desuden var han projektleder for nogle af LøkkeFondens udviklingsprojekter og ansvarlig for DrengeAkademiets Mentorordning.
Benjamin bidrager derfor til samtalen med en sjælden indsigt, der både dækker det pædagogiske maskinrum og den digitale understøttelse af læring og udvikling.
Line Leth Jørgensen
Selvstændig skoleudviklingskonsulent
Mette Bach Laursen
Folkeskolelærer, læsevejleder og forfatter
Mie Askjær Midtgaard
Ordblindekonsulent, oplægsholder og forfatter
Mie arbejder som selvstændig ordblindekonsulent og afholder kurser, workshops og oplæg. Hun brænder for at skabe en ordblindevenlig skole med fokus på deltagelse, motivation og mestring. Hun er særligt optaget af, at elever med ordblindhed oplever at lykkes og opbygger et stærkt selvværd – både gennem støtte til den følelsesmæssige side af ordblindheden og ved at udnytte mulighederne i læse- og skriveteknologi. Mie er medforfatter til Ordblindes vej til mestring og Mestringsvejen.
Anne Stougaard Jakobsen
Læringsleder, Giersings Realskole
Anne er læringsleder på Giersings Realskole i Odense, hvor de arbejder for at skabe en undervisningskultur præget af tryghed, engagement og faglig nysgerrighed.
Som læringsleder har hun et særligt fokus på at styrke alle elevers deltagelsesmuligheder bl.a. gennem målrettet undervisning og en fleksibel anvendelse af læse- og skriveteknologi. Hun er derfor optaget af, hvordan vi som skole kan omsætte digitale redskaber til konkret pædagogisk praksis – så teknologien bliver et middel til læring og livsduelighed, ikke et mål i sig selv.
Jim Latrache-Qvortrup
Forfatter, skuespiller og foredragsholder
Jim Latraches nyeste bog, “Neurospicy”, argumenterer for, at ADHD og autisme kan være en superkraft – hvis man lærer at forstå sin egen anderledeshed i et nyt perspektiv og bruger den aktivt. Bogen sætter ord på, hvordan styrker som hyperfokus, kreativitet og uortodoks problemløsning kan blive til konkrete fordele i hverdagen, studielivet og arbejdslivet.
Latache blev kendt i 2020 som “Mr. James” i “Mulvarpen – Undercover i Nordkorea”, der på kort tid blev DR’s hurtigst og mest solgte dokumentar internationalt, vist i over 20 lande og set af mere end en halv million danskere. Siden udgav han sin selvbiografi på Gyldendal, som blev en bestseller med over 50.000 solgte bøger og lydbøger, og han har efterfølgende holdt mere end 100 roste foredrag i hele Danmark. “Neurospicy” bygger videre på den rejse og peger på, hvordan et skift i selvforståelsen kan forvandle diagnoser til drivkraft.
Nicoline Latrache-Qvortrup
Forfatter
Lars Enevold Andersen
Programleder for læring, DrengeAkademiet
Lars er uddannet cand.scient.soc i fagene Internationale udviklingsstudier og Etnografi ved Roskilde Universitet. Han har en mangeårig baggrund som leder af bl.a. Hanstholm Asylcenter og Kalundborg Sprogcenter. Dertil har Lars flere års erfaring som konsulent ved Dansk Røde Kors med primær fokus på udvikling af det frivillige foreningsarbejde.
Lars er ansvarlig for DrengeAkademiets mentorordning, hvor han selv arbejder som mentorcenterleder i København og Ringsted. Derudover arbejder Lars med at udbrede vores læringskoncept og etablere formelle samarbejder med skoler og kommuner.
Jon Tronier Sørensen
Mentor, DrengeAkademiet og Mentorcenter
Jon er udlært tømrer (2021) og studerer i dag til bygningskonstruktør i Aarhus med fokus på den udførende retning. Han er oprindeligt fra Askov og deltog selv som ung dreng på DrengeAkademiet i 2015.
Udover sit studie arbejder Jon hver anden onsdag i et mentorcenter for tidligere deltagere fra DrengeAkademiet, hvor han sammen med de unge arbejder på at fastholde de sunde vaner og den positive udvikling, de opnåede på akademiet. Jon har siden 2023 været en del af DrengeAkademiet og Mentorcenteret (2024/2025), hvor han bidrager med både faglig og personlig støtte til de unge.
Vært
Niels Svanborg
Vært på Læring for alle 2025